
15 sep 2021 kl. 19:30 – 21:00
ÅBNINGSKONCERT: INSOMNIA

15 sep 2021 kl. 19:30 – 21:00
ÅBNINGSKONCERT: INSOMNIA
Program
Værker af bl.a. Bach, Mahler og Berg
Medvirkende
Mahan Esfahani cembalo
Natalie Clein, cello
Liza Ferschtman, violin
Lars Anders Tomter, viola
Michala Petri, blokfløjte
Benjamin Koppel, saxofon
Kari Postma, sopran
Katrin Weisser, skuespiller
Anne Birgitte Lind Feigenberg, skuespiller
Sophie Dupont, performance artist
Mikkel Ploug, guitar
Om koncerten
”… Under the eyes of the stars and the moon´s rictus
He suffers his desert pillow, sleeplessness
Stretching its fine, irritating sand in all directions …”
Sylvia Plath
Omdrejningspunktet for hele festivalen er udånding og hengivelse. Til denne første koncert på Frederiksberg Festspil bevæger musikken sig omkring den sidste udånding – ind i søvnen – ind i døden. Musik af Mahler, Alban Berg, Ravel med flere omkranses af det meste af Bachs hypnotiserede Goldberg-variationer. De bliver spillet af både den fremragende cembalist Mahan Esfahani og en til lejligheden sammensat strygetrio bestående af Natalie Clein, Liza Ferschtman og Lars Anders Tomter.
Variationerne vil omkranse Bent Sørensens arrangementer af både Bergs vidunderlige violinkoncert Til minde om en engel og Mahlers Rückert-Lied Ich bin der Welt abhanden gekommen, i hvilken man aner spor af Mahlers evigt skønne Adagietto fra hans 5. symfoni. Både Mahler og Berg arbejder med døden som tema i disse værker – i udåndingen aner man også rids af hengivelsen til afslutningen.
Vi skal høre Mahan Esfahanis og Michala Petris fabelagtige duospil, og vi får en smagsprøve på Ravels duo med Liza Ferschtman og Natalie Clein, som vi skal opleve senere i festspildagene. Aftenens koncert rundes af med godnatsange fra Mikkel Plougs Balcony Lullabies.
”We grow accustomed to the dark-
When light is put away-”
Emily Dickinson