Venue

Landbohøjskolen (Festauditoriet)

Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C

Program

Grieg
Præludium + Sarabande

Haydn
Cellokoncert i C-dur 2+3 sats

Juliet letters / Romeo answers

Haydn
Arie fra Arianna a Naxos

Grieg
Gavotte + Rigaudon (varighed: ca. 7 min i alt)

m.m.

Medvirkende

Andreas Brantelid, cello
Cæcilie Norby, sang
Teitur, sang
Bjarke Mogensen, akkordeon
Andrea Pellegrini, sang
Katrin Weisser, skuespil/sang
Femke Mølbach Slot, ballet (Amor)
Katrin Weisser, skuespiller
Anne Birgitte Feigenberg, skuespiller
Strygere fra Danmarks Underholdningsorkester

Kærligheden og moralen

– Til kamp for det frie menneske!

Joseph Haydn skrev, ifølge sig selv, sin musik for at højne moralen. Læst med nutidens øjne, synes det jo ikke som noget, der umiddelbart kan sætte sindene i kog, men det er faktisk lige netop, hvad det gør. Sætter vores sind i kog. Højner vores esprit. Løfter vores ånd. Haydn skriver virtuost, forførende, dristigt og livsbekræftende. Mere fandenivoldsk end de fleste.

Haydn levede i oplysningstiden. En tid, hvor datidens gamle autoriteter, Gud og konge, måtte vige for videnskaben. Angsten for at mennesket pludselig bare skulle være styret af måske endnu mere brutale love, nemlig naturlovene, og ende i en mekanistisk verden, er mest overbevisende analyseret af en af Haydns samtidige, filosoffen Immanuel Kant.
Kant kæmpede i sine ”kritikker”, skrevet i årene fra 1781 og frem, (samtidig med Haydns skrev sine to cellokoncerter) for muligheden af en moral, det vil sige en frisættelse af mennesket, som selv kan vælge det gode (eller slette) og frigøre sig fra de naturlove, som det ikke er herre over. Fornuften, derimod, kan vi kontrollere selv. Muligheden for at skabe, fantasere, tænke sammenhængende frie tanker, uden at være underlagt naturens kræfter, giver Kant os så at sige igen med den rene fornuft.

Kunsten og musikken stammer fra samme sted og er det ypperste, vi kan frembringe.
Haydn har måske ikke læst Immanuel Kant, men man aner et slægtskab. Kunsten som en kultivering og bevis på det mest forfinede hos mennesket. Moral skal vi altså ikke forstå som noget puritansk, men som noget frisættende.

Hvad angår Joseph selv, var han måske heller ikke så tynget af det, vi normalt forstår ved moral. Hans ægteskab med Maria Anne Theresa var både ulykkeligt og barnløst og Maria havde ikke meget tilovers for hverken Joseph, hans musik eller musik i det hele taget.

Haydn tog sig derfor en elskerinde under sin ansættelse hos den rige fyrst Esterhazy, mezzosopranen Luigia Polzelli, som han begavede med flere arier og måske ovenikøbet en søn. Det var i denne periode (1783) Haydn skrev sin 2. cellokoncert og en af de arier, vi skal høre ved koncerten i aften.

Kærligheden til det autentiske

– Barn af romantikken

..Og når nu vi taler om parforhold: Ægteparret Nina og Edvard Grieg var børn af romantikken. Og den romantiske myte afspejles ikke kun i deres kunst – hun var sangerinde og pianist, – men også i deres ægteskab. To kunstnersjæle, dertil fætter og kusine, mødes og forlover sig mod forældrenes ønske. Stormfuldt og oprørsk. Kom ikke her med fornuftsægteskaber eller følelsestvang. Nina beskriver deres samliv i ungdomstiden som ”poesiens vidunderland”, selv om ægteskabet ikke bliver uden ”rivninger”. Gennem næsten hele deres liv optrådte de sammen og høstede succes for deres superbe samspil og Ninas forståelse af Edwards romancer. ”. Edward skriver sange til Nina, ”som ikke behøver at lære dem; ” de findes allerede indeni mig”, som Nina beskriver det. ” Den eneste sande fortolker af mine romancer”, svarer Edward igen i sin beskrivelse af hustruen. For godt til at være sandt, tænker vi.

Var det kærligheden, der gav dem den samhørighed, eller var båndet det kunstneriske? De udlevede det romantiske ideal i en fælles insisteren på autenticitet og hengiven sig til tidens natur længsel, de rene idealers oprør mod gamle former. Men ak. Vi tænkte rigtigt: De færreste idealer kan hamle op med tiden, der går. Edward forlader Nina og betages af andre. Kærlighedens vildveje eller ”livets rivninger”, som Nina kaldte det. Edwards mulige affærer har givet anledning til meget sladder i eftertiden. De finder dog sammen igen og forbliver sammen til Edwards død i 1907. Men også i Edvard Griegs værker, finder vi romantikkens længsel efter det oprindelig og det naturlige helt suverænt repræsenteret.

Denne kærlighed til det autentiske, udtrykt som næsten en slags nationalromantik, ser man hos flere komponister i sidste halvdel af 1800-tallet. Og måske særligt de komponister der lever i Øst- eller Nordeuropa. I Chopins musik hører vi polske mazurkaer og polonaiser, Smetana´s og Dvorak´s musik har rod i den tjekkiske tradition og Edvard Griegs musik stråler af glæde og kærlighed til fædrelandet og til den norske folkemusik. For det er i denne rod, Grieg finder sin stemme, sin originalitet. Selv om han ikke selv syntes, han havde lært noget væsentligt ved sine studier i Leipzig, så gav hans mange udenlandsrejser og ungdomsopholdet i Tyskland ham måske netop den modstand, der skulle til, for at han kunne opdage sin egen autenticitet. Målet for hans søgen var ikke ude i verden, men hjemme i Norge, i naturen og kulturen i og omkring ham.

‘Holberg Suiten’

Denne suite er lavet som en hyldest i anledning af Holbergs 200-års fødselsdags jubilæum. Som Grieg selv, er også Ludvig Holberg født i Bergen, så suiten kan måske ses som yderligere en understregning af kærligheden til fædrelandet. I hvert fald er det en fejring af en af Norges andre store helte, formuleret i et af Griegs mest livfulde, dynamiske værker, baseret på det 1800-århundredes danseformer, som Ludvig Holberg selv kunne have danset dem.

Danmarks Underholdningsorkester

Danmarks Underholdningsorkester, der har eksisteret siden januar 2015, er Danmarks mest elskede folkelige orkester. Samtidig med at de blander sig med verdenseliten, har de ikke noget imod at være ’den frække dreng i klassen’. Fundamentet er altid et uantasteligt kunstnerisk niveau og attituden er altid inviterende. Danmarks Underholdningsorkester inviterer folk til at bevæge sig mellem de musikalske genrer for igen og igen at opleve vitaliteten i og glæden ved musikken. Danmarks Underholdningsorkester står for koncerter, der samler tusinde publikummer omkring store koncertevents med tidens mest populære solister. Orkestret har desuden opnået bred international anerkendelse gennem dets 20- årige samarbejde med chefdirigent Adam Fischer.

Ved dette års festspil medvirker orkestrets strygere ved åbningskoncerter, under ledelse af koncertmester Erik Heide. Han står også i spidsen for Underholdningens Strygekvartet, der medvirker ved en række koncerter, bl.a. Late night koncerterne med Teitur og Cæcilie Norby. Foruden Erik Heide består kvartetten af violinist Christian Ellegaard, bratschist Mina Fred og cellist Øystein Sonstad.