Dana Zemtsov

Dana Zemtsov

Dana Zemtsovs er af anmelderne blevet kaldt en af sin generations mest lovende internationale bratsch-solister, med en spilestil berygtet for sin glødende intensitet.

Hun blev født ind i en musikalsk familie i 1992 i Mexico City, hvor modtog sine første musiktimer fra sin bedstemor som 5-årig. Siden studerede hun ved bratsch-virtuos Michael Kugel, og har idag en imponerende karriere, hvor hun jævnligt optræder på de største europæiske festivaler og i de berømte koncertsale verden over, heriblandt Carnegie Hall og Royal Concertgebouw Amsterdam, såvel som på flere af de store europæiske festivaler.

Som solist har hun spillet med symfoniorkestre i bl.a. Ukraine, Tyskland, Italien og Holland, og samarbejdet med dirigenter som Leif Segerstam og Daniel Raiskin, for blot at nævne nogle få. Udover solistkarrieren, har hun også spillet kammermusik med bl.a. Janine Jansen og Boris Berezovsky.

Trods sin unge alder har hun allerede vundet adskillige konkurrencer verden over, og er bl.a. blevet kåret til årets unge musiker i Holland, har deltaget i Eurovision Young Musicians Competition og modtaget den prestigefyldte hollandske Kersjes Prize.

I 2016 blev hun desuden udvalgt som æresgæst til at repræsentere sin generation af lovende unge bratschister ved den 43. bratsch-kongres i Cremona, iblandt store bratsch-navne som Ettore Causa og Tabea Zimmerman.

De sidste sæsoner har bl.a. budt på Danas orkesterdebut i USA og Latinamerika, samt to anmelderroste albumudgivelser med bl.a. stjernepianisten Anna Fedorova. Desuden udgav hun i februar i år sit femte solo-album “Dutch Hidden Gems” sammen med det hollandske orkester Phion og dirigenten Shizuo Kuwahara på Channel Classic Records.

Foto: Jonas Sacks.