Hanne Uldal

Hanne Uldal

Den danske sanger og skuespiller Hanne Uldal-Kiær blev uddannet på Statens Teaterskole 1970-73.

Hun har en videreuddannelse i klassisk sang, som hun siden har udviklet i den rytmiske genre og hun har optrådt både i Danmark og udlandet som sanger. Hun har arbejdet som skuespiller på stort set alle landets scener i roller, som spænder lige fra Sally Bowles og Fräulein Schneider i Cabaret på Det Ny Teater, for hvilken hun i 2015 modtog en Reumert, til rollen som Anna i Black Rider på Betty Nansen Teatret.

Foruden teater har Hanne også medvirket i TV-produktioner som bl.a. Rejseholdet, og havde desuden produktionsselskabet Leth og Uldal Productions sammen med sin daværende ægtemand Jørgen Leth i årene 1982-88.

Som sanger er Hanne en formulerende og musikalsk udtrykkende kunstner, som skaber nærvær og inderlighed i et koncertrum, foruden at besidde en eminent musikalsk beherskelse. Dette glæder vi os til at opleve på årets festspil!

 

Koncerter på Frederiksberg Festspil