Toke Møldrup

Toke Møldrup

Cellisten Toke Møldrup er modtager af det prestigefyldte Dronning Ingrids Hæderslegat, samt Augustinus Fondens Jubilæumsbevilling 2017-2020. Han er prisvinder ved flere internationale konkurrencer.

Herhjemme har han spillet i stort set alle større danske koncertsale. Solist med danske symfoniorkestre under dirigenter som Aldo Ceccato, Sanntu Rouvali, Lan Shui og Joshua Weilerstein. Toke Møldrup er en hyppig gæst i danske musikforeninger, bl.a. med kollegerne Lars Bjørnkjær, Katrine Gislinge og Bjarke Mogensen og Copenhagen Cello Quartet. Han har spillet ved festivaler såsom Bergen Festspillene, Lincoln International Chamber Music Festival, Monte-Carlo Spring Arts Festival og Oberstdorf Musiksommer.

Toke Møldrup var solocellist i Copenhagen Phil fra 2010- 2020, en stilling han forlod for bedre at kunne varetage sine mange solistiske opgaver. Han er adjunkt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han selv studerede hos professorerne Morten Zeuthen og Tim Frederiksen. Desuden konzerteksamen fra Hochschule für Musik, Karlsruhe, privatstudier hos bl.a. Hans Jensen (Northwestern School of Music), Valter Despalj (Zagreb Academy of Music) og Alban Berg Kvartetten i Wien og Köln, samt generalbasstudier hos lutisten Viggo Mangor.

Toke Møldrup er grundlægger af Svanekegaarden International Cello Masterclass, som afholdes årligt i august. Han har givet talrige masterclasses, herunder på bl.a. Royal Academy, London og Shanghai Conservatory. Toke Møldrup spiller på en David Tecchler cello, Rom 1697, venligst udlånt til ham af Augustinus Fonden.

Koncerter på Frederiksberg Festspil