Tomas Espedal

Tomas Espedal skriver i sporet af den tabte tid – eller rettere i sporene af alt, han har tabt.

Sin ekskones død, sine døtres udflytning og den store kærlighed, der blev knust.

Han er opvokset i en arbejderfamilie i Bergen, og begyndte for alvor at skrive i sine ungdomsår i 1985-87, hvor han boede i København og var en del af punkmiljøet og det litterære miljø omkring Forfatterskolen.

Efter disse formative år, uddannede han sig ved Universitetet i Bergen og debuterede i 1988 med romanen, “En vill flukt av parfymer”. Det var dog med bogen “Gå. Eller kunsten at leve et vildt poetisk liv” at han fik sit gennembrud i 2006, og “Mod naturen” og “Mod kunsten”, som er et portræt af hans arbejderslægt, er blandt hans mest kendte.

Hans seneste bog, “Elsken” fra 2018 genkalder ifølge begejstrede anmeldere Marcel Proust i behandlingen af minder, og med udgangspunkt i sit eget liv, skriver Tomas romaner der læner sig op ad genrer som selvbiografi, digt, novelle, rejseskildring og dagbog.

På den måde indskriver Tomas sig i den nordiske autofiktion, men hans bøger handler om meget mere end forfatteren selv.

Forfatterskabet tegner sig som et langt, sammenhængende værk om at være menneske, vandringsmand og forfatter, og hans bøger behandler sorgen, forandringen, ensomheden, livet og døden i en form, der springer romanens grænser og gør ham til noget helt unikt.

I løbet af sit forfatterskab har han modtaget Kritikerprisen, Brageprisen og Gyldendalprisen og med et bagkatalog bestående af 15 værker og tre nomineringer til Nordisk Råds Litteraturpris må han betegnes som en af Norges største forfattere.

Foto: Jakob Dall.