Om Festspillet

Frederiksberg Festspil er et festspil dedikeret til de klassiske udøvende kunstarter: musik, dans, litteratur, teater.

Katrine Gislinge, kunstnerisk leder
Fotograf: Peter Christian Christensen

Frederiksberg Festspil

I mange år har kunstnerisk leder Katrine Gislinge drømt om at skabe et festspil på Frederiksberg, hvor hun bor. Som anerkendt koncertpianist har hun selv deltaget i adskillige festivaler og festspil rundt om i verden og har nydt den helt særligt inspirerende oplevelse, det er, at deltage i et festspil – både som publikum og optrædende.

Denne drøm blev for alvor til virkelighed i 2020, hvor den første udgave af Frederiksberg Festspil så dagens lys. Her optrådte fremtrædende kunstnere som bl.a. Teitur, Cæcilie Norby, Andreas Brantelid, Kirsten Hammann og Katrine Gislinge selv.

For Katrine Gislinge er det relevant og vigtigt at fremme de klassiske kunstarter og give plads til at berige og berøre mennesker med musikken og poesien – særligt nu, i en verden, der så længe har holdt vejret. Den 15. – 19. september 2021 lancerede vi derfor anden udgave af Frederiksberg Festspil under temaet ”Release The Breath”.

Koncerterne i 2021 kunne opleves som en respirativ forløsning, en poetisk og musikalsk udånding i lyset af det foregående halvandet års på én gang stillestående og på samme tid kaotiske tilstand. Det var en udforskning af indåndingen, som fylder os med liv og giver næring til krop og ånd. Og af udåndingen, som hengivelsen til både livet og til kunsten – men også udånding i betydningen det sidste suk – det svære, det sorgfulde – mod døden.

De udøvende klassiske musikere på Frederiksberg Festspil 2021 var alle internationalt anerkendte profiler.

De blev iscenesat i nye spændende møder med fremtrædende kunstnere fra andre genrer, så der ved koncerterne blev inddraget både dans, oplæsning og performance.

Visionen

Det er en væsentlig del af at visionen bag Frederiksberg Festspil at åbne de klassiske kunstarters verden for nye målgrupper udover det traditionelle kernepublikum. Der findes allerede en del danske musikfestivaler, men endnu ikke noget festspil, der bryder med de traditionelle genreafgrænsninger.

Frederiksberg Festspils ønske er at lade kunstarterne spejle sig mere i hinanden – hele tiden med udgangspunkt i den klassiske musik, som er Katrine Gislinges hjerteblod.

Da festspillet har hjemme på Frederiksberg, har vi valgt at inddrage forskellige museer, kulturhuse, teatre og spillesteder i hele kommunen – både store sale som på Det kgl. danske Musikkonservatorium og små intime rum som på Frederiksbergmuséet Bakkehuset. Vi ønsker at hele byen skal summe af liv og kultur i de dage festspillet varer.

Partnere

Der skal lyde en stor tak til Frederiksberg Kommune, Frederiksbergfonden, Den A. P. Møllerske Støttefond, Det Obelske Familiefond, Augustinusfonden, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond og Erik Birger Christensens Fond for at støtte Frederiksberg Festspil 2023 økonomisk.

Ligeledes vil vi gerne takke dette års samarbejdspartnere Frederiksberg Kommune, Frederiksbergfonden, Copenhagen Phil, Landbohøjskolen, La Oficina, Nestor Logen, Cisternerne, Bakkehuset, Lydbrøndene, Thiemers Magasin, Danmarks Underholdningsorkester, AGERGAaRD, HAVE Kommunikation og Vinhylden

Frederiksberg Festspil

2023

Til Frederiksberg Festspil 2023 var temaet være Hjem. Der hvor vi hører til, hvor vi er private, trygge, hvorfra vi længes ud eller længes til. Vi undersøgte på hvilken måde tilhørsforholdet- eller længslen efter hjemmet har været og bliver udtrykt i kunsten, musikken og sproget. Vi inviterede forfattere, musikere og

2022

I år er temaet TIDEN. Tiden som går, tabes, mistes og fornyr sig. Kunsten kan få tiden til at ophæve sig eller stå stille; sætte den tid, som måles i sekunder og minutter, ud af drift.

2021

Koncerterne kunne opleves som en respirativ forløsning, RELEASE THE BREATH, en poetisk og musikalsk udånding i lyset af det foregående halvandet år på én gang stillestående og på samme tid kaotiske tilstand. Det var en udforskning af indåndingen, som fylder os med liv og giver næring til krop og ånd.

2020

Det første Frederiksberg Festspil i 2020 bød på ikke mindre end 14 forskellige arrangementer fordelt på 4 dage. Drømmen var at Frederiksberg Festspil med årene skulle vokse sig stort, således at Frederiksberg hvert år i september måned – hvor alle teatre og orkestre indleder deres sæsoner – kommer til at

2019

”I 2019 lancerede jeg ‘Day One’, der bestod af én enkelt festspilsdag i Møstings Hus. Vi afholdt tre koncerter, hvor flere forskellige musikgenrer blandede sig. Det blev en vidunderlig dag og jeg har sjældent modtaget så fine tilbagemeldinger.” – Katrine Gislinge

Rooms &
Suites

Sea & Food

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aenean vehicula dignissim elit, et laoreet nisi aliquet vitae. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aenean vehicula dignissim elit, et laoreet nisi aliquet vitae.Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aenean vehicula dignissim elit, et laoreet nisi aliquet vitae.

Offers

Would You Like to Receive Special News?

Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed