OPTAKT: Pop up forestillinger m. SPRÆNG Danseteater

Tid & sted

Lørdag d. 10. september
12.30-13.00
13,30-14.00

Solbjergs Plads, Lydbrøndene

Pris

Gratis


Hver dag under Frederiksberg Festspil afspilles uddrag fra Haydn-symfonier med Danmarks Underholdningsorkester.
Søndag d. 11.09 – søndag d. 18.09 kl. 16:30 og kl. 17:30.

Haydn symfonier:
Nr 95, 3. sats
Nr 98, 2. sats
Nr 96, 4. sats

Haydn var i sin levetid en af tidens allerstørste skikkelser på den europæiske musikscene. Han blev fejret som en vaskeægte superstjerne. Historien har sidenhen – meget ufortjent – placeret hans værker i skyggen af Mozart og Beethoven.

 

Det vil Danmarks Underholdningsorkester, Lydbrøndene og Frederiksberg Festspil nu lave om på. Frederiksberg Festspil har derfor inviteret det unge kunstnerkollektiv SPRÆNG Danseteater til at skabe en danseforestilling – ud fra udvalgte satser fra Haydn symfonier, som opføres ved Lydbrøndene som optakt til festspillet.

 

Lørdag d. 10.09 kl. 12:30 og 13:30
Pop up forestillinger m. Spræng Danseteater

 

SPRÆNG Danseteater blev dannet i 2020 af 7 unge dansere, der eksperimenterer med at udvikle scenekunst, der bevæger sig på tværs af kunstneriske udtryksformer.
SPRÆNG Danseteater skaber selvstændige forestillinger med fokus på aktuelt og eksperimenterende formsprog, der tager udgangspunkt i deres forskellige baggrunde indenfor bl.a. klassisk ballet, musik, urban og moderne dans samt skuespil.

Kom med på en rejse ind i Joseph Haydns spændende og underfundige symfoniske univers hvor musik og dans smelter sammen.

 

Om Lydbrøndene:
Lydbrøndene, som højtalersystemet på Solbjerg Plads kaldes, er både en del af pladsens arkitektur og en scene for musik, podcasts og unikke, stedspecifikke lydoplevelser – med andre ord en lydbiograf. Lyden kommer fra 32 højttalere, der er begravet i lige så mange brønde under pladsen. Det er en hel unik scene for Frederiksberg og der findes ingen tilsvarende i Danmark eller sågar i hele Nordeuropa.

Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Underholdningsorkester, Lydbrøndene, SPRÆNG Danseteater og Frederiksberg Festspil.

Medvirkende

SPRÆNG danseteater