fbpx
20 sep 2020 kl. 17:00 - 19:00

Grand Finale

Afslutningskoncert
20 sep 2020 kl. 17:00 - 19:00

Grand Finale

Afslutningskoncert

Program

“O sieh, wie klar das Weltall schimmert! Es ist ein Glanz um Alles her” uddrag af Dehmelts digt fra 1896

Schoenberg: Verklärte Nacht opus 4

Efterfulgt af musik af De Falla, Cæcilie Norby og Teitur m.m.

Medvirkende

Andreas Brantelid, cello
Katrine Gislinge, piano
Cæcilie Norby, sang
Teitur, sang
Bjarke Mogensen, akkordeon
Andrea Pellegrini, sang,
Katrin Weisser, skuespil/sang
Femke Mølbach Slot, ballet (Amor)
Anne Birgitte Feigenberg, skuespiller
Katrin Weisser, skuespiller
Strygere fra Danmarks Underholdningsorkester

Køb billetter

Arnold Schoenberg

”Verklärte Nacht” opus 4, fra 1899

”Åh, se dog, hvor klart verdensrummet stråler! Det er et lys overalt”

Citatet her er fra Richard Dehmels expressive digt, som inspirerede Schoenberg til sit mindst lige så expressive tonedigt: Verklärte Nacht – Forvandlet nat.

Det er skildringen af kvinden der overfor sin elskede afslører at hun venter et barn, dog ikke med ham. Hun frygter ulykke over både sig selv og sit barn. Den elskede svarer:” Det barn, som du har undfanget skal ikke tynge din sjæl – se, hvor verdensrummet stråler”. Den elskede vil elske hendes barn som sit eget. Og dermed løses ”det chokerende svære problem” (som Schoenberg udtrykte det) og natten forvandles gennem deres kærlighed.

Inden Schoenberg blev den nyskabende moderne komponist der udviklede 12-tonemusikken, skrev han blandt andet dette mættede, senromantiske, ja, næsten højromantiske værk, som sagt inspireret af Dehmels digt.

Schoenberg ønskede dog at musikken kunne opleves rent- helt adskilt fra en bestemt fortælling. Musikken skulle ikke programmatisk skildre handlingen og dramaet, men skulle, som digtet også gør det, vise de voldsomme følelser og forvandlingen. Og den frigjorte kærlighed, kunne man tilføje. Måske ovenikøbet fortællingen om en mere frigjort kvinde, som ikke længere er bundet til ægteskabets institution, og som heller ikke skulle nøjes med at være frister, men nu i egen ret kan være et erotisk væsen med egen lyst. På den tid, i slutningen af det 1900 århundrede voldsomt provokerende – i dag knap så meget. Musikkens udtryk derimod, er stadig eftertrykkelig stærkt og intenst og harmonisk avanceret.