Søren Ulrik Thomsen, født 1956. Digter og essayist.
Debut med City Slang, digte (1981) og har siden ud givet seks digtsamlinger, bl.a. Hjemfalden (1991), Det værste og det bedste (2002) og Rystet spejl (2011). Desuden fotobogen København Con Amore sammen med Jokum Rohde og en lang række essays, herunder Kritik af den negative opbyggelighed sammen med Frederik Stjernfelt, som alle er samlet i Samlede Thomsen (2021). Seneste udgivelse er essayet Store Kongensgade 23.
Har modtaget en lang række priser og legater, herunder: Otto Gelsted Prisen 1985, Aarestrup Medaillen 1991, Weekendavisens Litteraturpris 1992, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse 1995, Søren Gyldendal Prisen 2015, Kristeligt Dagblads Pris 2022, Henning Larsens Legat 2023. Æresalumne på Københavns Universitet 2016.
Medlem af Det Danske Akademi 1995 (passivt medlem fra 2021). Optræder med poesi- & musikgruppen Det Glemte Kvarter.