Vi har glædet os til at præsentere en perlerække af musikalske og litterære højdepunkter samlet om temaet ritualer. Årets tema er inspireret af et af det 20. århundredes kendteste værker: Stravinskys Le Sacre du Printemps, ”forårsofferet”, som kan opleves til festspillets sidste koncert. Det er skrevet som en ballet, der viser det rituelle offer af en ung kvinde i en hedensk urtid i trin og toner, der var chokerende brutale og moderne for premierepublikummet dengang i 1913. 

Et ritual er en symbolsk handling, der kan have religiøs betydning, når mennesket forsøger at formilde guderne ved at bringe en offergave, eller kulturel betydning, når man samles omkring en ceremoni af en eller anden art. Ritualets gang er tilrettelagt på forhånd, vi har prøvet det før. Det afspejler ofte en eller anden aftale – med de rituelle handlinger håber man at kunne påvirke en højere kraft til sin fordel. Det gælder både det religiøse offer og de beskedne hverdagsritualer, vi udfører hver dag, måske for at føle en eller anden kontrol over tilværelsen. 

Sacre, som værket kaldes mellem venner, viser altså en rituel ofring på scenen, men den første opførelse i 1913 var faktisk samtidig et brud på et andet ritual, nemlig koncertens. Publikum lod sig ophidse så meget over musikken, at de brød de uskrevne regler for koncertpraksis, hvor man sidder pænt, tier stille og klapper til sidst. Stolene fløj rundt, og ingen kunne høre hinanden spille. Det hele endte som en verdensberømt skandale. 

På samme måde kommer vi til koncerterne på Frederiksberg Festspil både til at opleve stadfæstelsen af ritualet og opløsningen af det. Mange af de musikalske og litterære værker, vi skal opleve, er valgt, fordi de på forskellig vis repræsenterer et ritual. Nogle af værkerne er højtidelige, inderlige møder med religiøse eller profane ritualer, for eksempel troens og karnevalets. Der er store ritualer, som markerer livets vigtige overgange og største øjeblikke, og små ritualer kendetegnet ved simple gentagelser. Andre gange kommer vi til at møde værker med en stor modstand mod det rituelle, fordi ritualet også kan være symbolet på det småborgerlige, det forstenede, det, der må ødelægges i kunsten og frihedens navn. 

Vi, arrangørerne bag Frederiksberg Festspil, vil også rokke kærligt ved den klassiske koncerts ritualer. Derfor blander vi igen i år genrer og kunstarter, når klassiske og rytmiske musikere deler scenen med hinanden og med forfattere, dansere og andre performere. Vi inviterer vores publikum til både at nyde og bryde koncertritualet – og ønsker jer alle et dejligt festspil. 

Katrine Gislinge og Signe Sneh Durholm