Åbningskoncert med bl. a. Mathias Heise, Katrine Gislinge, Katrine Wiedemann, Olaf Johannessen og Adam Koch: Fra den blide morgen til den ekstatiske aften

Søndag 8/9

Venue: Edison
Tid: kl. 16.00-18.00

Velkommen

Fra den blide morgen til den ekstatiske aften 

Åbningskoncerten på Frederiksberg Festspil samler og præsenterer nogle af festspillets kunstnere og værker.

Vi begynder med Strauss’ vidunderlige sang ”Morgen”, i dag i et arrangement for strygere. Derefter ouverture til operaen Capriccio – et værk, som optræder i Kirsten Thorups roman “Indtil vanvid, indtil døden”, som vi skal høre mere til senere på festspillet – og slutter af med Bent Sørensens ekstatiske aften, klaverkoncerten ”La sera estatica”. Dette værk opstod gradvist gennem et dagligt ritual: I coronatiden, som jo krævede sine helt særlige ritualer, kom Bent Sørensen, som er gift med Katrine Gislinge, hver dag hjem fra komponistkontoret med en sides musik, som hun så spillede for ham. Hun spillede også nogle af musikhistoriens store klaverværker, som man måske kan fornemme klinge med i Sørensens musik.

Skuespiller Olaf Johannessen vil derimellem læse op fra værker af den østrigske forfatter Thomas Bernhard (1931-89), der modtog adskillige store litterære priser – et fænomen, han fandt latterligt og småborgerligt og ikke holdt sig tilbage for at håne i sine takketaler. De blev dermed på én gang en udførelse af ritualet (prisoverrækkelse og efterfølgende taknemmelighedserklæring) og en dekonstruktion af det.

Jazzmundharmonikaspilleren Mathias Heise optræder også på denne koncert.

Festspillet byder på et glas bobler efter koncerten.

Program
Velkomsttale
Richard Strauss (1864-1949)
Morgen, op. 27, nr. 4
(strygearrangement af Monica Re Martin)
Ouverture til Cappricio (strygesekstet)
Mathias Heise, solo
Thomas Bernhard (1931-1989)
Oplæsning af “Træfældning” og “Mine priser”
Bent Sørensen (1958-)
La Sera estatica, 3. klaverkoncert

Medvirkende:

  • Katrine Gislinge
  • Mathias Heise
  • Katrine Wiedemann
  • Olaf Johannessen
  • Adam Koch, dirigent
  • Lumbye Akademiet, CPH Phil
  • Heidrun Petersen, violin og koncertmester
  • Cassandra Andrea Juul, violin
  • Aleksandra Hałaczkiewicz, violin
  • Fridolin Weigert, violin
  • Raven Mischke, violin
  • Lois Loos, bratsch
  • Dasha Auer, bratsch
  • Mathias Beyer-Karlshøj, cello
  • Aneta Stefanska, cello
  • Giovanni Landini, cello
  • Piotr Hetman, bas

Du kan også købe et partoutkort, og få adgang til alle koncerter.