Sophie Dupont og Kristoffer Hyldig: Meditationer

Fredag 13/9

Venue: La Oficina
Tid: 21.30-22.30

Velkommen

Det er et af forrige århundredes hovedværker og en sværvægter fra klaverrepertoiret, som er på programmet denne aften. Pianist Kristoffer Hyldig har fået flot omtale for sin indspilning af Olivier Messiaens Vingt Regards sur l’Enfant Jésus (1944), som her kan opleves i uddrag. Værket er, som den franske titel siger, en 20-satset kontemplation eller meditation over den spæde Jesus. Messiaen havde overlevet nazisternes koncentrationslejr og var troende katolik. Værket er et forsøg på at nærme sig Gud igennem musikken. 

Inden Kristoffer Hyldigs koncert skal vi nærme os noget – måske det guddommelige? – med en indledende meditation guidet af Sophie Dupont. Meditation sætter en fælles ro for det højtidelige værk, som følger efter. Som spirituel praksis er meditation et i virkeligheden ret håndgribeligt ritual, som hjælper med at træde et skridt tilbage fra det almindelige hverdagsliv og ind i en anden tilstand af større fred, indsigt og accept. 

Du kan også købe et partoutkort, og få adgang til alle koncerter.