Biografi

 Michael Rohde

Dine natlige drømme – en kæmpe (og meget overset) ressource

I drømme er det der sker den rene virkelighed. Det er det vi oplever og sanser lige der. Hvad nu hvis vi aktivt, og i meget højere grad, kunne bruge vores drømme – til at lære vigtige ting om os selv og om livet? Hvad nu hvis vi kunne få drømmene til at løse vores helt store udfordringer, eller til at tage vigtige beslutninger?

I dette foredrag introduceres du – med baggrund i den store mængde forskning vi i dag har – til alt det, du kan bruge dine drømme til. Drømme, som foredragsholderen Michael Rohde kalder for vores sovende, ubevidste intelligens. Forskningen har vist at vi får højere selvindsigt, højere selvværd, og bedre relationer til andre, når vi tuner ind på, prøver at forstå, hvorfor vi drømmer det vi gør. Drømmetilstanden er den mest kreative hjernetilstand vi har, og mange ting ville ikke være i denne verden, hvis ikke det var for (huskede) drømme. Som resten af festspillet vidner om, er drømmene en kreativ ressource til alle former for kunst. Og de er også en kreativ ressource når det kommer til input på det vi dybt nede er allermest optaget af, et godt og glædesfyldt liv. I foredraget lærer du også, hvordan du bliver meget bedre til at huske dine drømme (vi drømmer alle 2 timer hver nat).

Michael Rohde er forsker og forfatter i drømme. Han er en inspirerende og prisbelønnet (Berlingske Talent 100) foredragsholder, når det kommer til alt det vi går glip af ved ikke at bruge vores drømme aktivt. 

 

Frederiksberg Festspil
Foto: Sara Lindbæk

Øvrige Kunstnere