Søren Ulrik Thomsen og Katrine Gislinge: Tro mod ritualet + Beethoven & Thorup

Lørdag 14/9

Venue: La Oficina, 1.sal i lokalet “kursisten”
Tid: 15.00-17.00

Velkommen

Vi begynder med en samtale mellem forfatter Søren Ulrik Thomsen og Katrine Gislinge om Thomsens bog Tro mod ritualet.  

Bogen er et forsvar for det religiøse ritual i form af den kristne gudstjeneste. I stedet for at lægge vægt på kirkens almindelighed og tilgængelighed (drop-in dåb og spaghettigudstjenester) fremhæver Thomsen kirkens kultiske aspekt, det rituelle, det, som den har tilfælles med enhver anden religion eller kult, og som netop kan hjælpe mennesket med at begribe eller håndtere det, som ikke er almindeligt. Ifølge Thomsen skal vi ære gudstjenesten som et ritual, der søndag efter søndag udspiller sig i kirken med sit eget drama – og alligevel fuldstændig forudsigeligt. 

Efter samtalen vil tre strygere fra Esbjerg Ensemblet spille Beethovens trio, Opus 9 nr. 1. Skuespiller Katrin Weisser læser op fra Kirsten Thorups Indtil vanvid, indtil døden. 

Program
Søren Ulrik Thomsen (1956)
Tro mod ritualet
Beethoven
Strygetrio

Kirsten Thorup (1942)

Katrin Weißer læser op af Kirsten Thorups bog: “Indtil Vanvid indtil døden”

Du kan også købe et partoutkort, og få adgang til alle koncerter.