Katrin Weisser, Katrine Gislinge og Esbjerg Ensemblet: Murakamisk Karneval

Lørdag 14/9

Venue: La Oficina, salen
Tid: 13.00-14.00

Velkommen

Esbjerg Ensemble åbner lørdagens første koncert med Gustav Holts sekstet i e-mol.

Bagefter hører vi uddrag af Robert Schumanns Carnaval (1835) for soloklaver. Det ret avancerede værk demonstrerer nogle af den romantiske periodes musikalske stiltræk: følelsesudbrud, stemninger og flygtige allusioner har forrang for de klassiske formprincipper, som opløses i denne periode; formatet kan være helt småt (miniaturen som her) eller omvendt sprænge rammerne med uhørt lange værker; og musikken er ofte programmatisk og med eksotiske indslag. Det karnivaleske, som værket er navngivet efter, består måske i de korte satsers forløb i en procession af forskellige karakterer – eller masker – som hvert stykke opkaldes efter.

Karnevallet er som bekendt et oldgammelt ritual, først af hedensk oprindelse og siden indarbejdet i kristendommen, hvor det markerer begyndelsen på fasteperioden. Ofte indebærer det en omvenden af den sociale orden. Flere af festivalens værker forholder sig til karneval-temaet.

Schumanns Karneval flettes til denne koncert sammen med Pavel Hass` blæserkvintet fra 1929 spillet af blæserne fra Esbjerg Ensemble.

Musikken ledsages af en oplæsning ved Katrin Weisser af Haruki Murakamis novelle ”Carnaval”, hvori Schumanns værk spiller en hovedrolle.

Program
Gustav Holst (1874-1934)
Sekstet i e-mol
Pavel Haas (1899-1944)
Blæserkvintet opus 10
Robert Schumann (1810-1856)
Uddrag af Karneval for Soloklaver
Haruki Murakami (1949-)
Oplæsning fra Karneval

Du kan også købe et partoutkort, og få adgang til alle koncerter.